YEAH BABY YEAH DET LEVENDE BABYPORTRÆT
YBY er babyfotograf Rasmus Vistis ønske om at holde babyportrætter levende og nærværende.
”Ikke mere ‘baby på lammeskindstæppe i rund guldramme på kakkelbordet, tak.”
Jeg vil ha’ et vindue til virkeligheden, som den ser ud lige nu, som vi kan bruge altid til at huske vores børn, som de er. Jeg vil ha’ ærlige billeder med ægte kærlighed. Og det håber jeg, at du også vil.
Ud over at være babyfotograf, er jeg selv far. Jeg ved af hårdt tjent erfaring at nøglen til en glad baby er tryghed – også når det gælder fotografering. Derfor har jeg samlet et transportabelt fotostudie, som gør at babyfotografen kan tage billederne lige der, hvor din baby føler sig mest tryg. Det kan være derhjemme, udenfor på en solskinsdag – ja, hvor som helst…
